Om os

H.J. Hansen Vin - Vinspecialisten Odense C

Historien bag H.J. Hansen går tilbage til 1829, hvor urtekræmmer Jørgen Jacob Limkilde kom til Odense fra København og bosatte sig i lejemålet Vestergade 99. Stedet købte han efterfølgende for hele 2.900 sølvrigsdaler af Kirsten Jørgensdatter, enke efter pottemager Peder Rasmussen Cordt. Tiderne var svære, men forretningen udviklede sig støt og roligt, og i 1857 kunne en tilfreds Limkilde udleje sin forretning til sønnen, Clemens Limkilde, for 350 sølvrigsdaler årligt.
Clemens’ dygtighed og energi gjorde forretningen større, og flere produktområder kom til. Der blev bl.a. etableret en stor krydderi-knusemaskine og et kaffebrænderi. Handel med gamle klude og tøj samt genbrug af metaller, hestesko og jernplader blev også en god forretning for Clemens Limkilde.
Forretningen blev hurtigt en af de største i branchen, og nye ejendomme blev købt, herunder Vindegade 114 og Vestergade 101. Clemens solgte senere forretningen til Hans Jørgen Hansen, som også har lagt navn til virksomheden, som vi kender den i dag.
H.J. Hansen Vin A/S er de sidste 35 år vokset betydeligt, så firmaet i dag har ikke mindre end cirka 1.400 vinprodukter samt et bredt udvalg af bl.a. spiritus, glas, chokolade og delikatesser.

Alt hvad du behøver at vide om vin

* Vi er med et sortiment på mere end forskellige 2.000 produkter Danmarks førende leverandør indenfor kvalitetsvine og andre livsglæder med bl.a.
* Bredt udvalg af vin og spiritus fra hele verden med nøgleleverandører i bl.a. Frankrig, Spanien, Italien, Australien & Chile.
* Alt fra den gode "frikadellevin" til de ypperste vine i verden.
* Alverdens spiritusmærker - og et helt unikt sortiment af Premium Brands, specialudvalgte egne mærker.
* Verdens bedste vinglas fra østrigske Riedel.
* Unikke chokolader fra Xocolatl – vores egen chokoladefabrik.

Vi leverer til hotel- og restaurantsektoren og business-to-business, men har også direkte salg til private via Vinspecialisten, et landsdækkende netværk af mere end 50 selvstændige specialvinhandlere, der som H.J. Hansen Vin har fuld fokus på kvalitet, udvalg og service.
Og så har vi naturligvis via vores webshop åbent døgnet rundt, så du altid kan bestille, når det passer allerbedst ind i dit program.

Vores filosofi er, at vi altid skal kunne stå inde for den kvalitet, vi sælger. Vi går ikke på kompromis med pris-kvalitetsforholdet. Vi gør, hvad vi siger - og siger, hvad vi gør.
Vi vil altid levere den bedste vin - det bedste produkt - i et givet prisleje. Og aldrig sælge noget, vi ikke selv ville være bekendt at drikke!

Om Vinspecialisten Odense C

H.J. Hansen Vin, Vinspecialisten Odense C, er en del af den landsdækkende kæde med mere end 50 specialvinhandlere. Vi har et bredt udvalg af kvalitetsvine og spiritus fra hele verden. Her får du kvalitetsvin på alle prisniveauer - vin til både hverdag og fest – og naturligvis også til de helt særlige lejligheder.
Skal du bruge en gave, kan du vælge mellem vores udvalg af færdigpakkede gavepakker eller sammensætte efter eget ønske – og vi sender naturligvis gerne direkte til modtageren.
Vi har dag til dag levering til fornuftige fragtpriser, men vil du spare fragten, kan du bestille dine vine på vores webshop og efterfølgende afhente dem hos den ønskede Vinspecialist.
Husk at melde dig ind i vores vinklub / fordelsklub, Sélection, hvor du kan optjene bonuspoint, få rabat på diverse vinsmagninger samt få tilsendt vores nyhedsavis Vinspiration, med masser af gode vintilbud og aktuelle vine.

Adresse og åbningstider

Du finder butikken her:
Vestergade 97-101
5000 Odense C


Ved indkørsel af Vindegade 114 finder du vores parkerings pladser. Disse kan benyttes gratis i en time. Husk blot at stille p-skiven.
Vi hjælper selvfølgelig gerne med at bære varerne ud i bilen.


Åbningstider

Mandag-Torsdag   10.00-17.30
Fredag                   10.00-19.00
Lørdag                   10.00-15.00

Vær opmærksom på der kan forekomme andre åbningstider ved helligdage og højtider.